Om mig

Jeg hedder Pia Ali Ransby og bor i Egå sammen med min familie.
 
Jeg er uddannet børneyogainstruktør og brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter for børn. For mig er yogaeventyr en måde at forene leg, bevægelse, sanseopmærksomhed og nærvær. Med det som udgangspunkt har jeg skabt Yogaeventyr.dk – et univers, hvor børn og deres voksne kan opleve glæden ved at bevæge kroppen, bruge fantasien og være sammen på nye måder.
 
Bevægelse for børn er en rød tråd i mit arbejdsliv. Til daglig arbejder jeg som projektleder i en virksomhed, hvor vi udvikler og etablerer bevægelsesmiljøer til både nye og eksisterende skoler, dagtilbud og kulturinstitutioner. Vi arbejder med alt fra inventar og læringsmiljøer til konkrete bevægelsesløsninger som armgange, ribber, siddepodier, skakborde, bordtennis og andre aktiviteter, der inviterer til bevægelse i hverdagen. Har din skole eller dagtilbud brug for sparring til at udvikle bedre fysiske rammer, er du altid velkommen til at tage kontakt.
 
Jeg har desuden en baggrund inden for coaching og ledelse og er uddannet med en Diplom i ledelse. Tidligere har jeg arbejdet som salgschef og personaleleder, hvor jeg har haft ansvar for både medarbejdere og resultater i en hverdag med fokus på udvikling og målopnåelse indenfor både tele- og forsikringsbranchen.

Gitte, pædagog

”Jeg synes du gjorde det fantastisk, og børnene blev hurtigt trygge ved dig”

Kamilla, pædagog

”Der har udelukkende været positive reaktioner fra både børn og forældre. Børnene har glædet sig til yoga-dagene og har alle deltaget efter egne evner.” 

Laura, pædagogmedhjælper

”Afslutningen med ønskestenene, baggrundsmusikken og starten med klangskålen (+ slutningen) bandt oplevelsen sammen fra start til slut”

Gitte, pædagog

”Det fungerede super godt at yoga-rummet var klar til børnene med måtter og dejlig musik i baggrunden, samt at der var genkendelighed fra gang til gang i forløbet. At der var plads til alle børn uanset deltagelsesniveau.”

Kamilla, pædagog

”Bliv ved med at gør hvad du gør – det var et skønt forløb hvor der var plads til alle”

Caroline, lærer

”Strandturen, hvor eleverne skulle lave yogaøvelser til en fortælling, var virkelig en god oplevelse. Det var særligt fedt, at de hver fik en kugle og skulle ligge med øjenposer over øjnene – man kunne tydeligt se, at deres kroppe slappede af. Det var virkelig en stærk og afslappende stund.”

Gitte, pædagog

”Vores ugentlige yogasession er meget populær hos børnene. Et forældrepar har netop fortalt at de har været ude at investere i nye yogamåtter, så de som familie kan fortsætte med at lave yoga derhjemme, fordi deres datter har været meget glad for at lave yoga.”

Laura, pædagogmedhjælper

”Yogaeventyret var særligt godt, både til at gribe børnenes egne input samt genkendelighed”

Kamilla, pædagog

”Åndedrætskuglen var meget effektiv, musikken afslappende, øjenpuderne var virkelig gode både med følelse, duft og afslapning. ’Namaste’ hilsen både til start og slut var en tydelig begyndelse og afslutning. Der var elementer der inviterede alle til deltagelse på egne præmisser.”

Caroline, lærer

Jeg synes, det arbejde, du har lavet med børnene, har været virkelig inspirerende. Der var mange kreative idéer og spændende opgaver – især da de skulle lave plancher og deres egne yogaeventyr. Det var en fornøjelse at se. Jeg mener oprigtigt ikke, at der er noget, der behøver ændres, for det var en super fed og spændende dag. Som lærer ville jeg helt klart elske at få dig ud igen.”

Gitte, pædagog

”Børnene har været glade ved forløbet og har ofte spurgt om hvornår vi skulle have yoga igen”

Laura, pædagogmedhjælper

”Jeg synes du var god til at skabe plads til ’den fælles oplevelse’ såvel som den individuelle. Det virker ikke som om du har en dagsorden som skal nås”

Scroll to Top